5 film du skal streame i marts: Stor Netflix-satsning og hypet gyser

Seriemordere og komediegysere på sofaen
The Parenting
(© Max)

En ny måned betyder masser af nyt på streaming. Det gælder naturligvis også marts, hvor vi peger på fem forskellige streaming-muligheder.

I marts kan man se frem til masser af krimi-fortællinger, med både fiktionens og virkelighedens mordsager i hjemmebiografen. 

Hvis ikke du er hoppet med på true-crime-bølgen, så er der også gyserkomedie, science fiction-actionbrag og dobbeltlivs-drama klar på streaming.

In a Violent Nature
(© IFC Films)

In a Violent Nature

Bered jer på brutale mord med seriemordergyset 'In a Violent Nature', der allerede har taget gyserfans med storm verden over.

Nu kan den blodige slasher opleves i hjemmebiografen her i landet, hvor man kommer med ind i den brutale historie set overvejende fra morderens perspektiv.

Faktisk skulle filmen være så grusom, at et publikum - ifølge filmens instruktør Chris Nash - ved en visning kastede op undervejs. Yikes!

'In a Violent Nature' kan streames på Blockbuster fra den 3. marts.

Chaos: The Manson Murders
(© Netflix)

Chaos: The Manson Murders

I denne nye dokumentarfilm tager den velansete og Oscar-vindende instruktør Errol Morris, seeren med ind i historien om Manson-kulten, der med Charles Manson i front var aktiv i 1960'erne og 1970'ernes Californien.

Således dykkes der i filmen dybt ned i alternative teorier om de mord, som flere af kultens medlemmer begik.

Det betyder bl.a., at dokumentaren også fremviser uventede forbindelser til statslige agenturer og nøglepersoner fra perioden, hvilket vil udfordre den ellers gængse opfattelse af Manson-kulten og mordene.

'Chaos: The Manson Murders' kan ses på Netflix fra den 7. marts.

The Parenting
(© Max)

The Parenting

Den skræmmende-sjove gyserkomedie ‘The Parenting’ følger det unge par Rohan og Josh, der har planlagt en helt speciel weekendtur, hvor de skal introducere deres forældre for hinanden. 

Det er der skulle være en hyggelig tur på landet tager en drejning, da det hus som de har lejet, er hjemsøgt af en 400 år gammel poltergeist!

Familiehyggen får med andre ord en noget uventet gæst i skikkelse af spøgelset, der er med til at skabe en weekend, som de sent vil glemme. Sammen med deres umulige forældre, må det unge par bekæmpe det onde der lurer.

'The Parenting' kan ses på Max fra den 13. marts.

The Electric State
(© Netflix)

The Electric State

Løst baseret på den svenske kunster Simon Stålenhags illustrerede roman fra 2018, handler ‘The Electric State’ om en forældreløs pige, der sammen med en mystisk robot, rejser gennem USAs vestkyst for at finde hendes lillebror. 

Filmen foregår i 1997, i en verden fyldt med enorme robotter og teknologiske nedsmeltninger, og minder mildest talt kke om noget man før har set.

Den nye Netflix-satsning er en futuristisk science fiction-film instrueret af de populære Anthony Russo og Joe Russo, og på rollelisten finder man bl.a. Chris Pratt, Millie Bobby Brown, Woody Harrelson og Ke Huy Quan.

'The Electric State' kan ses på Netflix fra den 14. marts.

Holland
(© Prime Video)

Holland

Det hele ser på overfladen måske nok perfekt ud for Nancy Vandergroot. Men bag det idylliske ydre mistænker Nancy sin mand for at leve et dobbeltliv.

Det står dog snart klart, at det måske står langt værre til end, hvad Nancy til en start havde forestillet sig.

Mysterier og hemmeligheder tordner sig således op, når man her følger Nicole Kidman i rollen som Nancy, hvis ellers så perfekte verden står for fald.

Instruktøren bag stod bag den velansete og genre-udfordrende Fresh.

'Holland' kan ses på Prime Video fra den 27. marts.

Nyeste film i biografen