5 kommende gyserfilm som vi glæder os ekstra meget til

Vi har kigget i den uhyggelige kalender
'Thanksgiving'
(© 'Thanksgiving' / SF Studios)

Trænger du til et godt gys? Så er biograferne allerede nu fyldt med oplagt bud. Se hele listen med alle biografaktuelle gyserfilm.

Men i denne artikel tillader vi os at kigge lidt fremad i kalenderen, hvor der venter virkelig mange spændende titler. Herunder har vi udvalgt 5 gyserfilm, som vi glæder os ekstra meget til!

Der er dog masser af titler af se frem til. Blandt vores bobler til den korte liste her er fx A Quiet Place: Day One, Smile 2 og 'MaXXXine' – sidstnævnte afventer en officiel premieredato pt.

Se vores liste herunder:

Thanksgiving Eli Roth
(© SF Studios / Thanksgiving)

Thanksgiving (premiere: 30. november)

Vi skal ikke mange uger frem i premierekalenderen for at finde den første film på vores liste.

'Thanksgiving' har en vild produktionshistorie. Den starterede oprindeligt som en falsk trailer til Robert Rodriguez og Quentin Tarantinos Grindhouse-film ’Planet Terror’ og ’Death Proof’.

Men nu – 16 år senere – bliver filmen rent faktisk en realitet. ’Thanksgiving’ er en slasher, der udspiller sig på den amerikanske højtid, hvor en mystisk seriemorder ved navn ”John Carver” starter et dræbertogt.

Bag filmen står den erfarne instruktør og horror-aficionado Eli Roth, der er kendt for andre gyser som 'Cabin Fever' og Hostel-filmene, og på rollelisten finder man bl.a. Greys Hvide Verden-stjernen Patrick Dempsey.

'Nattevagten: Dæmoner går i arv'
(© 'Nattevagten: Dæmoner går i arv' / Foto: Lasse Frank)

Nattevagten - dæmoner går i arv (premiere: 14. december)

Der er langt mellem de danske gys. Men i december kan vi glæde os til at se ’Nattenvagten - dæmoner går i arv’ opfølgeren til den danske gysersensation Nattevagten fra 1994.

Filmen følger parret Martin og Kalinkas datter Emma (Fanny Bornedal), der vil undersøge, hvad der skete med hendes forældre for næsten 30 år siden på Retsmedicinsk Institut.

Emma tager et job som nattevagt – og opsøger seriemorderen, kommissær Wörmer, der er indlagt på psykiatrisk hospital i en koma-lignende tilstand. Men besøget vækker noget i Wörmer, og pludselig er der en ondskab som rør på sig igen. Og den vil have hævn!

Ole Bornedal er tilbage som både instruktør og manuskriptforfatter, og rollelisten består af flere kendinge i form af Nikolaj Coster-Waldau, Kim Bodnia og Ulf Pilgaard. Mens nytilkomne navne i universet bl.a. tæller Sonja Ritcher, Paprika Steen og Alex Høgh Rasmussen.

'Night Swim'
(© 'Night Swim' / UIP)

Night Swim (premiere: 4. januar)

Den hypede gyser er baseret på den roste kortfilm af samme navn, og handler om en ukendt, overnaturlig tilstedeværelse som hjemsøger en swimmingpool.

Filmen vil eftersigende gøre for swimmingpools, hvad ’Jaws’ gjorde for strande. Med andre ord: Du har nok ikke lyst til at gå i swimmingpool lige foreløbigt efter den her gyseroplevelse.

’Night Swim’ er et samarbejde mellem to af genrens største navne lige nu, nemlig producer Jason Blumhouse og James Wan, der til sammen har et utal af gyserhits på CV’et. Herunder bl.a. Insidious-filmene og The Conjuring-franchisen.

Billede
(© Nordisk Film)

Speak No Evil (premiere: 8. august 2024)

Christian Tafdrups danske Speak No Evil skabte genlyd over hele verden, hvor en families høflighed blev presset langt over grænsen.

Filmen får nu en amerikansk genindspilning, og det er et stærkt hold, som er sat til at genskabe den ubehagelige stemning fra den danske gyser.

Det anerkendte gyserselskab Blumhouse Productions står bag remaket, der har britiske James Watkins (Eden Lake) i instruktørstolen. Rollelisten består af Hollywood-stjerne James McAvoy, Mackenzie Davis og Scoot McNairy.

Christian Tafdrup skrev originalen fra 2022 med sin bror Mads, og de fungerer som executive producere på projektet.

Beetlejuice / The Geffen Company
(© Beetlejuice / The Geffen Company)

Beetlejuice 2 (premiere: 5. september 2024)

Det er ikke alle gamle titler, som genoplives med en fortsættelse. Men lige med tilfældet 'Beetlejuice 2' glæder vi os!

Holdet bag har i mange år kæmpet for at få lavet en fortsættelse, og nu ser det endelig ud til at blive realiseret. Tim Burton er igen at finde bag kameraet, ligesom Michael Keaton, Cathrine O’Hara og Wiona Ryder gentager deres ikoniske roller.

Forventninger stiger dog kun yderligere, når man læser navne på det resterende cast, der tæller Monica Bellucci, Willem Dafoe, Justin Theroux og stjerneskuddet Jenna Ortega, som samarbejde med Burton på successerien ’Wednesday’.

Alle kommende gyserfilm

Anbefalet til dig