Årets uhyggeligste trailer?
Vær ikke bange for mørket...
I teaseren til den Guillermo Del Toro-producerede gyser 'Don't Be Afraid of the Dark' lovede en hviskende stemme: "There is nothing to be afraid of". Ud fra denne første rigtige trailer at dømme, var det en grim løgn.
Katie Holmes og Guy Pearce spiller parret, Alex og Kim, der flytter ind i et nyt hus sammen med Alex' lille datter Sally.
Pludselig begynder Sally at høre stemmer nede fra kælderen. Stemmerne har et ønske: "Set us free. We want to play with you".
Don't Be Afraid of the Dark ligner et klassisk (sindssygt uhyggeligt) okkult gys og får dansk premiere den 29. september.