Afsløring: Ny Ringenes Herre-film bliver vist for første gang meget snart!

Turen går snart tilbage til Middle-Earth
Billede
(© Ringenes Herre: Eventyret om Ringen / New Line Cinema)

En ny Ringenes Herre-film er på vej med titlen The Lord of the Rings: The War of the Rohirrim, og nu har en anime-filmens producere afsløret, hvornår verden for første gang kan få lov til at se værket. Se tweet nederst.

'War of the Rohirrim' vil foregå før Peter Jacksons Ringenes Herre-trilogi, men udspille sig i samme univers.

Filmen foregår to århundreder før begivenhederne i J.R.R. Tolkiens 'Hobbitten' og vil fokusere på Kongen af Rohan - Helm Hammerhand - samt skabelsen af Helm's Deep, der er den berømte fæstning kendt fra Ringenes Herre: De to tårne.

Helm og hans folk er tvunget til modigt at stå imod overfor den hensynsløse Dunlending Lord Wulf, der i sin iver efter at hævne sin fars død lancerer et overraskelsesangreb på fæstningen Hornburg - der senere bliver kendt som netop Helm's Deep.

 

Læs meget mere om projektet og de medvirkende her.

War of the Rohirrim-producer Jason DeMarco har bekræftet på Twitter, at filmen vil blive vist på den franske filmfestival Annecy, der finder sted den 12.-17. juni i år. Vi kan altså derfor nok forvente at få de første reaktioner og mere at se fra filmen inden for kort tid.

'The Lord of the Rings: The War of the Rohirrim' får dansk biografpremiere den 11. april 2024.