To Alien-film på vej

Forhistorien bliver til to film i 3D
"In space no one can hear you scream"
(© Twentieth Century Fox)
Nu hvor Ridley Scott snart er premiereaktuel med Robin Hood, har alverdens journalister haft mulighed for at udspørge instruktøren om Alien.

Ja, der kommer to film – en prequel 1 og prequel 2”, fortalte Scott forleden til Collider.com. 

Manden, der stod bag den oprindelige Alien i 1979, afslørede samtidig, at de to film ikke vil blive filmet lige efter hinanden, men at fokus lige nu ligger på at lave den første af filmene.

Det er planlagt, at Scott skal instruere denne, men om han vil instruere den næste er stadig uvist.

Prequel 1 vil formentlig udkomme sent i 2011 eller tidligt i 2012 - selvfølgelig i 3D.