Alt vi ved om dukke-gyseren Annabelle 3
Opdateret. Artiklen blev først gang bragt den oktober 2018.
The Conjuring-universet vokser og vokser. For nyligt blev gyseren The Curse of La Llorona afsløret som en del af gyser-universet - og med en premiere allerede 17. april, er der ikke tid til det næste kapitel i serien.
Til sommeren udvides det ydereligere med dukke-gyseren Annabelle 3. Vi har dannet os et overblik over, hvad vi med sikkerhed ved om den dæmoniske dukkes næste færd:
- Filmen har fået den officielle titel 'Annabelle Comes Home' (se teaser afsløring nederst).
- Patrick Wilson og Vera Farmiga vender tilbage i deres roller som Ed og Lorraine Warren, som vi kender fra Nattens Dæmoner 1 og 2.
Det er første gang de to hovedkarakterer dukker op i en spinoff-film til 'The Conjuring'. Denne gang bliver det efter sigende i biroller.
- Det er nemlig Warren-parrets 10-årige datter Judy, der må kæmpe mod den onde dukke. Judy spilles af Mckenna Grace, kendt som en af børnene fra gyser-serien 'The Hauting of Hill House'.
- Madison Iseman fra bl.a. Jumanji: Welcome to the Jungle er hyret til at spille Judys babysitter.
- Gary Dauberman, der har skrevet de to første Annabelle-film, vil for første gang indtage rollen som instruktør.
- Dauberman har ligeledes forfattet manuskriptet, baseret på en historie fra James Wan.
- Dauberman og producer James Wan har tidligere i år afsløret, at dukken vender tilbage til Warren-huset: "Annabelle kommer til at aktivere de andre artefakter i huset og vække dem til live. Så det er basalt set 'Nat På Museet' med Annabelle" udtalte Wan på Comic-Con i 2018.
- Rent kronologisk vil den nye film altså udspille sig efter starten på 'The Conjuring', hvor man i filmens prolog ser at Warren-parret får overdraget Annabelle dukken. Den tredje film her vil altså være en efterfølger til den første film, da Annabelle 2 var en skabelsesfortælling.
- Dukke-gyseren har fået premieredatoen 27. juni 2019.
- Producerne bag Nattens dæmoner-filmene er også ved at udvikle Nattens dæmoner 3, der er sat til at starte produktion i sommeren 2019. Instruktøren bliver Michael Chaves, der står bag 'The Curse of La Llorona'.
SE OGSÅ: Lyt til vores podcast om hele The Conjuring-universet her.
On June 28, #AnnabelleComesHome. pic.twitter.com/QhfcSow5H9
— Annabelle Comes Home (@annabellemovie) March 15, 2019