Amerikansk gysermester om dansk Mads Mikkelsen-film: "Jeg forguder den"

Den amerikansk filmskaber Mike Flanagan har stået bag populære gyserserier som 'The Haunting of Hill House', 'The Haunting of Bly Manor' og senest 'Midnight Mass' samt film som Geralds farlige leg og Doctor Sleep.
Nu udnævner den 43-årige instruktør sine favoritfilm fra året, der er gået, på Twitter. Og blandt dem finder man en dansk titel.
- Mine favoritfilm fra året er PIG og RIDERS OF JUSTICE. Jeg forguder de film. De er begge flyttet ind i mit hjerte og har taget permanent ophold. Der er stadig masser af ting, som jeg endnu have set, men de her begge all-timers for mig.
'Riders of Justice' er den amerikanske titel for den danske film Retfærdighedens ryttere. Mads Mikkelsen-filmen havde godt nok dansk premiere i efteråret 2020, men fik først premiere på den anden side af Atlanten i maj i år.
LÆS OGSÅ: Én scene fik alle til at flække af grin under optagelserne på 'Retfærdighedens ryttere'
Filmen har generelt fået en fantastisk modtagelse i USA, ligesom en genindspilning også allerede er planlagt, hvor Anders Thomas Jensen igen skriver manuskriptet til den amerikanske version.
Den anden film som Flanagan fremhæver er Pig, som er blevet Nicolas Cage bedst anmeldte film. Dramaet skulle have haft premiere i december i Danmark, men med biograferne lukket er premiere midlertidigt udsat til næste år.
My favorite films of the year remain PIG and RIDERS OF JUSTICE. I just adore these movies. They've both moved into my heart and taken up permanent residence. There's still plenty of stuff I've yet to see, but these are both all-timers for me.
— Mike Flanagan (@flanaganfilm) December 17, 2021