Anna Kendrick og Rebel Wilson i Pitch Perfect 3
Universal Pictures er ikke overraskende i fuld gang med at følge op på succesen med Pitch Perfect 2 ved at producere en tredje film i a cappella-serien.
Nu skriver Variety, at filmens mest ikoniske skuespillere, Anna Kendrick og Rebel Wilson, vender tilbage i rollerne som Beca og Amy.
Kendrick har endvidere lagt et billede på sin Instagram-profil, hvor hun signalerer, at hun i dén grad er klar til en tredje omgang sang og komik.
'Pitch Perfect 2' har endnu ikke haft dansk premiere, men den har været vist i en række andre lande og sammenlagt indspillet 260,1 mio. dollars.
Instruktøren af den anden film, Elizabeth Banks, er bedste bud på også at instruere 'Pitch Perfect 3', ligesom hun sandsynligvis gentager sin rolle foran kameraet samt som producer.
Pitch Perfect 2 får dansk premiere den 6. august.
Pitch Perfect 3 får premiere i USA sommeren 2017, mens den danske premieredato afventes.