Bad Boys 4 er allerede på vej... og det samme er National Treasure 3!
Det er en god tid for ældre actionhelte og fans af fortsættelser. Hele to filmserier har nemlig fået grønt lys til at udvikle en tredje og fjerde film i universet - og en af dem er de to aktuelle Bad Boys i form af Martin Lawrence og Will Smith.
Actionfilmen Bad Boys For Life er helt ny i biograferne, men har har allerede imponeret ved billetlugerne med en åbningsweekend på 68 mio. dollars i USA, hvilket selvølgelig er hovedårsagen bag Sony Pictures' tro på endnu en film om det umage makkerpar.
Den danske premieredato på 'Bad Boys 4' afventes
Billetter til Bad Boys For Life
En anden lidt aldrende franchise, der måske skal støves af, er adventurefilmen National Treasure om historikeren Benjamin Franklin Gates (spillet med maksimalt Indiana Jones-overskud af Nicolas Cage).
'National Treasure' var en kæmpe succes i 2004, men den også succesfulde efterfølger National Treasure: Book of Secrets fra 2007 var langt fra en anmelderdarling.
Nu meddeler Variety, at Disney og Jerry Bruckheimer har sat gang i manuskript-udviklingen af en fortsættelse, som skal skrives af... manuskriptforfatteren bag 'Bad Boys For Life'.
Om den originale instruktør på begge film Jon Turteltaub, vender tilbage, ved ingen. Det samme gælder Justin Bartha og Diane Kruger, der også medvirkede i begge film.
Så længe Cage er med!
National Treasure 3 har ikke en premieredato planlagt.