Bedste film 1993: Schindler's List

Steven Spielberg var i skarp konkurrence med sig i selv i kampen om at være den bedste film fra 1993 valgt af kino.dks brugere. I sidste ende løb den Oscar-vindende Schindler's List med titlen, skarpt forfulgt af instruktørens anden film fra det år, Jurassic Park.
Anden verdenskrigs-filmen blev valgt foran bl.a. Bill Murray-komedien Groundhog Day, og HIV-dramaet Philadelphia, som indbragte Tom Hanks en Oscar for bedste mandlige hovedrolle - en pris, han tog foran netop Liam Neeson fra 'Schindler's List'.
I brugere deler således samme mening som Oscar-komiteen, der også tildelte 'Schindler's List' hele 6 statuetter, bl.a. for årets Bedste film. Den stærke film er ellers både i sort-hvid og over 3 timer lang, men den rørende historie om den tyske forretningsmand, som begynder at hjælpe jøderne, kan bløde selv den hårdeste negl op.
Jule-nyklassiskeren The Nightmare before Christmas og det romantiske møde mellem Tom Hanks mellem Meg Ryan i Sleepless in Seattle var blandt de andre film, som måtte se sig slået.
Vinderen af lodtrækningen har fået direkte besked via mail.
Resultat:
1. Schindler's List (29 %)
2. Jurassic Park (25 %)
3. Groundhog Day (10 %)
4. Philadelphia (9 %)
5. The Nightmare before Christmas (6 %)
6. Sleepless in Seattle (6 %)
7. Det forsømte Forår (5 %)
8. The Fugitive (4 %)
9. The Piano (4 %)
10. True Romance (2 %)