Bekræftet: Manden bag 'The Flash' skal instruere ny Batman-film

Ny skuespiller skal findes
The Flash
(© Warner Bros.)

Superhelte-braget The Flash har ramt biograferne, men allerede inden filmen fik premiere, havde den allerede fået masser af ros – ikke mindst fra store navne som Tom Cruise, Stephen King og James Gunn. Mens den også er blevet kaldt "en af de bedste superheltefilm nogensinde".

Netop Gunn er blevet udnævnt som den kommende chef for DC Films, og han har åbenbart været så begejstret for 'The Flash', at han har hyret instruktør Andy Muschietti og hans faste producer (og søster) Barbara Muschietti til at stå bag endnu en af DCs kommende storfilm.

Duoen står således til at skulle lave The Brave and the Bold. En ny Batman-film sat i James Gunns kommende superhelte-univers DCU. Det bekæftes nu i Variety.

LÆS OGSÅ: Åh nej - 'The Batman 2' udskydes

- Vi så 'The Flash'; selv inden vi overtog tøjlerne på DC Studios, og vi vidste, at vi var i hænderne på ikke bare en visionær instruktør, men en massiv DC-fan, fortæller Gunn og samarbejdspartneren Peter Safran.

- Det er en storslået film - sjov, emotionel, spændende - og Andys tilhørsforhold og passion for disse karakterer og denne verden stråler ud af hvert eneste billede. Så da vi skulle finde en instruktør til 'The Brave and the Bold', var der virkelig kun ét valg.

- Heldigvis sagde Andy ja. Barbara har sagt ja til at producere med os, og vi er på vej. De er et ekstraordinært hold, og vi kunne ikke have fundet nogle bedre og mere inspirerende makkere, når vi begiver os ud på denne nye spændende rejse i DCU.

'The Brave and The Bold' bliver en helt central film i DCU, da man skal introducere en hel ny Batman og Robin - sidstnævnte i skikkelse af Damian Wayne, Bruce Waynes søn, som han ikke vidste eksisterede.

Den unge og morderiske Damian er opdraget af snigmordere, mens fortællingen beskrives som en "meget speciel far-søn-historie".

LÆS OGSÅ: Snupper Marvel-stjerner: De første skuespillere i James Gunns nye DCU er afsløret

Andy Muscietti & Co. skal altså med andre ord ud og finde to nye skuespillere til at indtage de ikoniske roller.

Man må sige, at Muscietti allerede har er erfaring med Batman-skuespillere, i ’The Flash’ har han således både arbejdet med Michael Keaton og Ben Affleck, der gentager deres roller som Gothams beskytter.

'The Brave and the Bold' er blot den tredje film i James Gunns nye DCU, som har fundet sin instruktør. Gunn skal selv stå bag kameraet på Superman: Legacy, mens James Mangold instruerer Swamp Thing. Se hele listen med DCUs første 10 titler her.

Robert Pattinson fortsætter i rollen som Batman i The Batman 2, der udspiller sig uden for DCUs tidslinje.

'The Flash' kan ses i biografen nu.

Anbefalet til dig