Biograferne genåbner 6. maj - med coronapas

Ventetiden er snart ovre
Billede
(© 500 Days of Summer (Fox Searchlight Pictures))

Aftalen om Danmarks genåbning er på plads, og vi ved nu, hvornår biograferne må genåbne, det skriver statsministeret i en pressemeddelse.

Fra den 6. maj kan biograferne igen åbne dørene for det danske publikum - med et coronapas.

I pressemeddelsen skrives der bl.a. følgende om det nye coronapas:

"Coronapasset skal vise, om borgeren er færdigvaccineret, har overstået infektion eller er testet negativ indenfor 72 timer (både PCR- og antigen-test). Børn under 15 år vil være undtaget.

Den konkrete praktiske implementering af kravet om coronapas i de forskellige sektorer drøftes i sektorpartnerskaberne.

Fra ultimo marts vil appen ”MinSundhed” fungere som et funktionelt, men simpelt coronapas. Ultimo maj forventes en mere avanceret og brugervenlig app at blive lanceret. Der skal i den forbindelse tages højde for fælles europæiske standarder mv."

Hvordan det praktisk kommer til at udforme sig i biograferne vil vi løbende opdaterer om her på sitet.