Black Widow, Døden på Nilen og 4 andre Disney-film udskydes

Ingen MCU i 2020
Billede
(© Marvel / Disney)

Disney har nu valgt at rykke en række af deres storfilm til 2021.

Det sker, da USA desværre stadig er hårdt ramt af COVID-19 - og flere steder derfor fortsat har lukkede biografer.

Marvel-filmen Black Widow bliver derfor rykket helt frem til 7. maj 2021*, hvilket betyder en større rokade i MCU-premierekalenderen.

Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings rykkes til nu 9. juli 2021, mens Eternals rykkes til 5. november 2021, og dermed udkommer der altså hele tre Marvel-film i 2021. Og ingen i 2020.

Disney har ydermere valgt at udsætte Steven Spielbergs genindspilning af musical-klassikeren West Side Story et helt år, så den nu får premiere 10. december 2021.

Ligesom at Agatha Christie-filmatiseringen Døden på Nilen, der ellers skulle være udkommet i næste måned, rykkes til 18. december i år.

Sidst, men ikke mindst, så bliver den erotiske thriller Deep Water med Ana de Armas og Ben Affleck også udskudt i næsten et år til 13. august 2021.

Den ventede Pixar-film Soul ser dog som den eneste fra Disney-koncernen ud til at holde sin nuværende premieredato, der i hjemlandet er 20. november, mens den danske premieredato er 25. december. 

 

*De amerikanske premieredatoer. De danske kan varierer en smule.