Blod, smerte & Pinhead #4: Ville smadre Hellraiser-franchisen i fremtiden

"What you think of as pain is only a shadow. Pain has a face. Allow me to show it to you. Gentlemen, I... Am... Pain"

Pinhead er et moderne horror-ikon på niveau med Jason Voorhees, Freddy Krueger og Michael Myers. I denne interview-serie undersøger vi, hvordan helvedes-præsten har opnået denne status.

Til at hjælpe os med at åbne denne puzzle box har vi alliereret os med en af franchisens vigtigste aktører - nemlig Peter Atkins, der udover at have forfattet Hellraiser II, III og IV, også er en tæt ven af seriens skaber Clive Barker samt Pinheads menneskelige ansigt, Doug Bradley.

I de tre foregående artikler i serien har behandlet de tre første film, hvordan Pinhead fik sin navn, og Atkins egne oplevelser med at spille en cenobite. Denne gang skal det handle om den fjerde film i serien, Hellraiser: Bloodline. Filmen havde en svær tilblivelse - undervejs mistede den sin instruktør - og var skabt med det formål at sprænge franchisen i luften.

'Hellraiser IV: Bloodline' udkom i 1996. I stedet for kun at være distribueret af Miramax var den nu også lavet af selskabet, der havde de berygtede Weinstein-brødre i spidsen, som altså også skulle komme til at spille en afgørende rolle for filmens endelige form.

Filmen blev den (indtil videre) sidste Hellraiser-film, som har opnået biografpremiere, og denne gang havde man seriens oprindelige skaber, Clive Barker, med som executive producer, og - selvom han ikke er kreditetet for det - idémand bag filmens grundtanke. Peter Atkins fortæller:

- Ligesom tilfældet med ’Hellraiser II’ så fandt han (Clive Barker, red.) og jeg på den grundlæggende historie sammen. Det var faktisk Clive, der havde idéen om de tre tidsperioder. Det skulle være en form for antologi-film i det skjulte. En historie sat i det victorianske London, en historie i nutiden og en historie i fremtiden.

- Jeg synes, at det var storartet. Han havde en ide om at forbinde det med Jack the Ripper. Jeg kan ikke helt huske det, vi udviklede ikke videre på den del.

- I romanen ’The Hellbound Heart’ havde Clive allerede navngivet en legetøjsmager i 1700-tallets Frankrig, Phillip L'Merchant. Det synes jeg var fantastisk. Jeg kunne godt lide idéen om, at boksen var blevet lavet af en legetøjsmager i Oplysningstiden (1715-1789). Jeg syntes, navnet var godt.

- Så jeg foreslog at droppe det victorianske London og lave den første periode i 1700-tallets Frankrig og dække boksens tilblivelse. Det var han meget glad for.

- Det var det, vi pitchede til Miramax, Bob og Harvey Weinstein. Tre tidsperioden, der dækkede boksens tilblivelse, og fulgte familien L’Merchant i de andre perioder også. Og de sagde ja.

Weinstein-bror kommer næsten op at slås med instruktør

Herefter skulle der findes en instruktør. Men ikke kun det viste sig besværligt, også optagelserne blev forplumret af Weinstein-brødrene:

- Jeg tror, at jeg lavede tre udkast af manuskriptet, før de begyndte at lede efter en instruktør. På et tidspunkt var Stuart Gordon tilknyttet. Jeg havde mindst et, måske to møder med Stuart. Jeg var stor fan.

- Men af årsager, jeg gætter på var økonomiske, gik det i stykker. Et andet stort navn, jeg ikke kan huske, var tilknyttet. Og så endte det hos Kevin Yagher, men Miramax sked virkelig på ham. De halverede budgettet lige før optagelserne gik i gang - og meget mere.

- Optagelserne gik ikke godt. Filmen var ufærdig, da Kevin og Bob [Weinstein] var ved at komme op og slås i Miramax’ kontor. Så han tog Alan Smithee-pseudonymet og forlod optagelserne. Joe Chappelle tog over.

- Jeg skrev nogle sider for det forslåede reshoot. Men jeg var lige så pisseirriteret på projektet og producerne som Kevin [Yagher] og resten af holdet var på det tidspunkt. Jeg prøvede at være en god soldat. Men det blev for latterligt. Så jeg sagde op.

- Rand Ravich tog over og skrev omkring 10 sider til reshoots, som Joe Chappelle optog. Ingen af mine dårlige følelser omkring oplevelsen er en refleksion af Joe og Rand. De tog bare det job, de blev tilbudt. Intet af det var deres fejl.

Clive Barkers sidste Pinhead-sætning

- Clive Barker kom tilbage for at hjælpe med de sidste stadier af klipningen. Han fik bidraget med en sidste linje for Pinhead. Og det er et fantastisk Pinhead-citat, som jeg ville ønske, at jeg kunne tage credit for. Men det kan jeg ikke, selvom jeg er den eneste, der har fået krediteringen på filmen.

- Men Clive bidrog med denne linje, som er meget Pinhead-agtig: ” I am so exquisitely empty”. Faktisk var det den sidste linje, som Clive skrev for sin skabelse – indtil ’Scarlet Gospels’ (2015). Det vidste vi ikke på det tidspunkt, men jeg var glad for, at han kom ind og satte sit præg på det.

- På ’Hellraiser IV’ var jeg ikke til stede under alle optagelserne, hvilket var mærkeligt, fordi den blev optaget i Los Angeles for første gang, og på det tidspunkt boede jeg der. Så de kunne have haft mig gratis.

- Jeg tog derned ofte, mindst en gang om ugen. Jeg besøgte bare, jeg arbejdede ikke. Jeg kom forbi og sagde hej til Doug (Bradley, red.). Men det var - som jeg fortalte - ikke et særlig lykkeligt filmset. Så jeg er egentlig glad for, at jeg ikke svar særlig involveret i den proces.

- Min mor kom på besøg, mens optagelserne stod på. Så i det mindste kunne jeg tage min mor med derned og vise hende det og sige ”Se mor, de filmer noget, som din søn har skrevet”. Det er altid fint, når man kan gøre det.

Ambitiøs afslutning skulle have smadret franchisen for fremtiden

'Hellraiser: Bloodline' blev den sidste film, som Peter Atkins var involveret i, og når man ser filmen, virker det også i den grad som om, at både han og Clive Barker gerne ville gå ud af franchisen med et ambitiøst brag. I fremtids-delen af filmen eksploderer Pinhead således ude i rummet. Deres mål var faktisk at lukke franchisen ned for fremtidige kapitler:

- Vores ide var - nu hvor vi havde lavet ’Hellraiser IV’ med denne historie fra det 18. århundrede, det 20. århundrede og det 22. århundrede - at vi til dvd’en skulle genklippe de fire første film ind til én lang film, der begyndte i det 18. århundrede, fortsætte med ’Hellraiser I, II & III’ og den nye slutning. Ligesom med Godfather-sagaen, hvor Francis Ford Coppola klippede Godfather I og II ind til et 5 timer langt epos.

- Men ja, vi så det meget som en afslutning på hele serien. Men sådan, at det fra det 18. århundrede fungerede som en prequel til de første tre film, og Pinhead i rummet var en efterfølger til dem.

- Det var helt sikkert vores håb og meget bevidst. Det føles lidt naivt i bagklogskabens lys, og vi lavede sjov med det dengang. Men Clive og jeg ville joke med Miramax med det håb, at de faktisk ville tage det seriøst og gøre det (lukke franchisen ned, red.).

- For seriens samlede omdømme ville det formentlig have været bedre, hvis de havde lyttet til os og stoppet på det tidspunkt.

- Men jeg ved, at nogle af direct-to-video-filmene er populære blandt fans, så jeg vil ikke tale dårlig om dem, som har lavet de film.

I næste og sidste artikel #5 dykker vi ned i historien omkring franchisen. Var der virkelig en 'Pinhead vs. Michael Myers' på vej? Og hvordan endte Pinhead i en musikvideo med Motörhead? Få svarene i det afsluttende kapitel.