Bond-skurken i No Time to Die er "farligere, dygtigere og stærkere end Spectre"

Instruktør afslører en masse om handlingen på Daniel Craigs sidste omgang
Billede
(© SF STUDIOS)

Så er der nyt om den 25. James Bond-film, No Time to Die - og det kommer direkte fra instruktøren Cary Joji Fukunagas egen mund. Se videoen foroven.

Her er hvad vi lærte fra den netop udgivede featurette fra bag om optagelserne:

-Vi genopdager Bond, da vi møder ham efter fem års pension. 

-Han skal op imod et forbryder-syndikat der er farligere, dygtigere og stærkere end Spectre.

-Alle hans venner er i fare.

-Filmen vil føles som ét langt kapløb.

-Det bliver med sikkerhed Daniel Craigs sidste Bond-film.

-Bond vil være som et såret dyr ude af trit med den moderne verden af spionage.

-Alt det usagte vil blive sagt i denne kulmination af en Bond-film.

Fukunaga afslørede også for nylig, at filmens åbningssekvens bliver den længste Bond-åbning nogensinde med en varighed på over 20 minutter. 

No Time to Die får dansk premiere den 2. april.