Bradley Coopers opfølger til 'A Star is Born' får dansk biografpremiere

Stjernen er ugenkendelig i 'Maestro'
Billede
(© A Star Is Born/Warner Bros.)

Bradley Cooper er ugenkendelig i traileren til Maestro, hvor han spiller den legendariske komponist Leonard Bernstein. Filmen er produceret til Netflix, men heldigvis kan vi glæde os over, at den også får biografpremiere, så vi kan opleve den klassiske musik på det store lærred.

I filmen spiller han den legendariske Broadway-komponist Leonard Bernstein, der bl.a. har stået bag musikken til musicalen 'West Side Story'. Udover komponistens professionelle virke handler 'Maestro' også om den komplekse kærlighedshistorie mellem Leonard og hans hustru Felicia Montealegre. Fra de mødte hinanden til en fest i 1946 og deres 25 år lange ægteskab.

Billede
Maestro (© Netflix)

Udover at Bradley Cooper både instruerer og er medforfatter på filmen, indtager han også hovedrollen i filmen, der følger op på hans succes med Oscar-vinderen A Star is Born i 2018, der også havde musikken i centrum.

'Maestro' har bl.a. også Carey Mulligan på rollelisten - hun indtager rollen som Felicia. Den britiske skuespiller er kendt fra film som Shame, Drive og Promising Young Woman.

'Maestro' får biografpremiere den 7. december.

Anbefalet til dig