Brugervisning af 'Due Date'

Kino.dk inviterede brugere til anmeldervisning
Kino.dk-brugerne anmelder 'Due Date'
(© Sandrew Metronome)
Komedien 'Due Date' får premiere i de danske biografer den 6. januar, men allerede nu kan du læse anmeldelser af filmen på kino.dk.

Vi har nemlig inviteret de mest flittige og bedste brugeranmeldere på kino.dk (i nærheden af København) til en eksklusiv visning af filmen, for at de kunne skrive anmeldelser af den.

De fleste er positive over for filmen, der kaldes "lige så fed som 'The Hangover'", "hylende morsom" og "en virkelig sjov film," men får også mere negative kommentarer som "hverken sjov eller morsom" med på vejen.

Vi bringer her et uddrag. Alle anmeldelserne kan ses i deres fulde længde under filmens profil.

TwiKath
Jeg synes at Due Date var ligeså fed som 'The Hangover' - og man kunne tydeligt se, at det var den samme der havde lavet den.

'Due Date' er en super film, der er værd at se (: Jeg synes Galifianakis og Downey Jr. var en super fed cocktail, og de spillede godt sammen. :)

Når den kommer i biffen, skal jeg helt klart ind og se den igen. Glæd jer til at se den!

Frederikke
Jeg synes ikke, den var så god. Men min mor var vild med den. Hun synes, den absolut skal ses. Ud over hun synes, den var hylende morsom, synes hun også, at hvis man går "dybere" ind i filmen, har den en rigtig god handling... :-)

Nadine
Det sjove for mig blev "OMG det løgn, det gør de bare ikke", eller "nej nej nej, det er da tragisk ikke morsomt". Ja, der var steder, hvor jeg grinte af filmen, men finder den hverken sjov eller morsom.

Synes filmenes pointe er optimistisk vs. pessimistisk, men synes langt fra den havde lige så meget dybte som 'The Hangover' (Tømmermænd i Vegas).

Kan kun få ondt af Robert Downey Jr.'s figur. Ville ikke se den igen, så var det virkelig kun for at analyse den yderligere.

Sara Friis
Flere gange tænker, man "nu kan det ikke blive værre"... men det gør det! Jeg elsker det! Men det skal selvfølgelig også nævnes, at min yndlingsfilm er 'Dumb and Dumber', så er standarden sat!

Det er en virkelig sjov film, hvis man kan lide genren! Hvis man har en formodning om at være underholdt og få rørt lattermusklerne i 1½ time, så er det her helt sikkert et godt bud. Se den!

Du kan også anmelde Due Date, når den får premiere i morgen den 6. januar.