Coronavirus udskyder Sidse Babett Knudsens danske comeback
Grundet coronavirus og den nye situation i Danmark, hvor biograferne holder lukket i 14 dage, rykker flere film premieredato - få et samlet overblik her.
En af dem er den danske film Kød & blod, der skulle have haft premiere i dag - og som senest fik ros ved sin premiere på Berlinfestivalen.
Filmen er Sidse Babett Knudsens comeback til dansk film efter flere år i udlandet, idet hun indtager rollen som matriarken Bodil, der styrer sin mafiafamilie med lyssky indtjeningsmetoder.
Den nye premieredato for 'Kød & blod' er endnu ikke fastlagt. Vi vil oplyse en ny dato her på sitet, så snart vi ved det.
Merete Christensen fra filmens distributør, Scanbox Entertainment, udtaler i en pressemeddelse fra HAVE:
- Vi har naturligvis intet andet valg end at udskyde premieren på KØD & BLOD til et senere tidspunkt. Anmelderne har allerede taget meget flot imod filmen, og ved at udskyde premieren til smittefaren er drevet over, giver vi publikum mulighed for at se den helt unikke debutfilm.
Instruktøren bag, Jeanette Nordahl, udtrykker både sin store ærgelse, men også forståelse over udsættelsen, og afslutter:
- Vi holder på filmen lidt endnu, og jeg glæder mig til, at KØD OG BLOD møder biografen, så snart omstændighederne tillader det.
'Kød & blod' afventer en ny premieredato.