Space Jam: A New Legacy / Warner Bros.
Foto: Warner Bros.

Danmarks rapdronning lægger stemme til ikonisk tegnefilmskanin

Lola Bunny vender tilbage i 'Space Jam: A New Legacy'

90'er-hittet Space Jam med basketball-legenden Michael Jordan får en opfølger denne sommer i Space Jam: A New Legacy, der nu har offentliggjort sine danske dubbing-stemmer.

Ligesom den første film vil 'Space Jam: A New Legacy' både indeholde animation og live-action, hvor virkelige skuespillere spiller overfor animerede Looney Tunes-karakterer som Snurre Snup og Lola Bunny.

Stemmen bag den basketballspillende kanin med den rappe replik, Lola Bunny, bliver den danske rapstjerne Tessa, der prøver kræfter med dubbing i en spillefilm for første gang.

Tessa er kendt fra populære sange som 'Ben', 'Mums' og 'Blæstegnen'.

Læs også: Kontroversielt stinkdyr bliver fjernet fra 'Space Jam 2'

NBA-stjernen LeBron James overtager hovedrollen i den nye film, og denne gang bliver både LeBron og hans søn fanget i Server-verset hos Warner Bros af en ond, kunstig intelligens med kun én udvej: De må lede et slæng af udisciplinerede tegnefilmsfigurer til basketball-sejr.

Det danske stemmecast byder herudover på Andrew Moyo, Nellie Ettison, Jens Jacob Tychsen, Donald Andersen, Jasmin Gabay m.fl.

'Space Jam: A New Legacy' får dansk biografpremiere den 15. juli.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: