Danske anmeldere: ”Tenet er lige den film, vi har ventet på"
Mens Christopher Nolans storfilm Tenet i dag får premiere i de danske biografer, kommer de danske anmeldere med deres mening.
Udover at være en længeventet film, fordi det er Christopher Nolan, er 'Tenet' også en vigtig satsning for biografernes skyld og er på mange måder årets vigtigste filmbegivenhed.
Jyllands-Posten, Ekko og Dagbladenes Bureau giver 5 stjerner og hyldest med på vejen, Politiken og DR Filmland krediterer med 4 hjerter, samt et par 3-stjerende anmeldelser fra Berlingske og Ekstra Bladet. Én ting er alle anmelderne enige om: det tekniske håndværk, det ambitiøse niveau, de flotte scener og vilde effekter er ikke til at skyde igennem.
Og husk #DontSpoilTenet
Jyllands-Posten (Katrine Sommer Boysen) – 5/6
- Christopher Nolans tidsrejsedrama 'Tenet' er lige den film, vi har ventet på.
Ekko (Wendy Ide) – 5/6
- Christopher Nolans tidssprængende spion-thriller er film i sin reneste form og så overrumplende ambitiøs, at man næsten glemmer at trække vejret.
Bagbladendes Bureau (Casper Hindse) – 5/6
- ”Tenet” er en nærmest uforklarlig vild agentfilm, som du aldrig har set det før.
Politiken (Kristoffer Hegnsvad) – 4/6
- I mine øjne gjorde Bourne-filmserien James Bond arbejdsløs, men med den første time af 'Tenet' danser Nolan breakdance på 007's grav - og det er i sig selv nok til at løbe i biografen en gang (eller to, som jeg nu har gjort) for at se John David Washington og Robtert Pattinson forsøge at redde verden.
DR Filmland (Per Juuhl Carlsen) - 4/6
- Han er så teknisk fabelagtig en filmmager, at han kan bære en virkelig krøllet actionbasker hjem med et arsenal af finurlige filmfinter.
Berlingske (Kristian Lindberg) – 3/6
- Christopher Nolans svært tilgængelige præmis om at gøre tiden reversibel camouflerer næsten, at 'Tenet' er en gammeldags, klichéfyldt actionfilm.
Ekstra bladet (Henrik Quetisch) – 3/6
- Det kommer der selvfølgelig - det er trods alt Nolan - nogle yderst spektakulære billeder ud af, og 'Tenet' er hele vejen igennem yderst flot pakket ind. Men de store armbevægelser bruges til at for lidt her, og 'Tenet' virker så forhippet på ville imponere sit publikum, at den i store dele af forløbet helt glemmer at kommunikere med det.
Information (Christian Monggaard)
- Følelsesmæssigt er Christopher Nolans nye film, 'Tenet', ikke lige så stærk som hans tidligere film. Men det er stadigvæk en fascinerende, smuk og elementært spændende rejse ind i instruktørens krøllede hjerne.