Danske Oscarkandidater - stem på din favorit

Hvilken af de tre film fortjener en Oscar?
Susanne Biers 'Hævnen' har premiere i dag
(© Nordisk Film)
Hvert år skal alle ikke-engelsk-talende lande sende sit lands ”bedste” film ind til Oscarkommiteen i Hollywood.

Oscarkomiteen vælger så derfra, hvilke fem film, der skal nomineres og dyste om prisen.

I Danmark er afgørelsen op til en komité sat sammen af Det Danske Filminstitut, og i år kredser denne komité om hele tre finalist-film.

Susanne Biers premiereaktuelle Hævnen, Thomas Vinterbergs Submarino og det barske fængselsdrama R.

Hverken ’R’ eller ’Submarino’ fik de store masser i biografen, men anmelderne var dog enige om filmenes høje kvalitet.

’Hævnen’, der har premiere i dag som del af Biografklub Danmarks program, forventes at hive et større publikum i biografen.

Komitéen mødes igen den 23. september for endeligt at kåre den danske kandidat, men hvad synes I?