Dansker vandt Oscar

Joachim Back fik prisen for sin kortfilm 'The New Tenants'
Billede
(© Oscars.org)
Den danske instruktør Joachim Back vandt med sin film 'The New Tenants' en Oscarstatuette for bedste kortfilm.

Historien er skrevet af Anders Thomas Jensen, har Vincent D'Onofrio i hovedrollen og handler om to mænd, der oplever skræk, sjov og uventet romantik midt i den værst tænkelige flyttedag nogensinde.

Filmen er engelsksproget og er produceret af M & M Productions, der også hev en Oscar hjem i 1998 med kortfilmen ’Valgaften’.

Joachim Back gik på scenen og modtog sin pris sammen med producenten Tivi Magnussen, der undervejs påmindede instruktøren om at kigge ind i kameraet og sætte tempoet op.

Da det blev Magnussens tur var tiden og gået, og Oscar musikken gik i gang.

Se alle vinderne her