Danskerne kårer: Her er Steven Spielbergs 5 bedste film

Steven Spielbergs nyeste film, den semi-biografiske fortælling om hans egen opvækst The Fabelmans, kan stadig ses i biografen, hvor publikum kan opleve en ung mands udforskning af filmkunstens magi.
I den anledning lavede vi her på kino.dk en afstemning, hvor I kunne stemme på jeres absolutte favorit fra mesterinstruktørens omfattende bagkatalog. Og mens fire forskellige film var med i kampen om andenpladsen, så var der ingen tvivl om vinderen, der fik hele 22 % af det samlede antal stemmer.
Læs også: Hollywood-stjerne bliver den kvindelige hovedrolle i dansk gyser-genindspilning
Afstemningen modtog over 2300 stemmer, og her endte den hjerteskærende 'Schindlers liste' fra 1993 på topplaceringen. Filmen ledte til to af Spielbergs Oscar-statuetter, da han året efter vandt for både Bedste instruktør og Bedste film, mens dramaet løb med fem yderligere Oscars.
Resten af top 5 byder på begge dele af Steven Spielbergs filmografi - nemlig både legesyge adventurefilm og et historisk drama med hjerte.
Steven Spielbergs 5 bedste film ifølge afstemningen:
5. Jagten på den forsvundne skat (9 %)
4. E.T. (10 %)
3. Jurassic Park (12 %)
2. Saving Private Ryan (12 %)
1. Schindlers liste (22 %)
The Fabelmans er aktuel i biografen - find dine billetter her.