De fem største Harry Potter-øjeblikke

Næsten 21.500 stemmer blev afgivet, og vi præsenterer de sidste (og fem bedste) øjeblikke fra årtusindets største filmserie:
Nr. 5: Ron vender tilbage, redder Harry fra søen, og de ødelægger Horcruxen (Harry Potter 7 - del 1)
Ron og Harry vil altid være bedste venner, lige meget hvor gale de bliver på hinanden. Ved at vende tilbage viser Ron, hvor meget Harry egentligt betyder for ham - og han ender (for én gangs skyld) som dagens helt, da det ser allermest sort ud. - Stephnee
Nr. 4: Hermione slår Draco i ansigtet (Harry Potter 3)
Endelig en god omgang girl power. At se lille Hermione svinge en lige højre på den måde viser også, at hun sagtens kan andet end magi og besværgelser. – Juliecska
Nr. 3: Cedric Diggorys død og Harrys første rigtige kamp med Voldemort (Harry Potter 4)
Én af de vigtigste scener fordi Voldemort indser, at det ikke er nok at fange Harry Potter - han skal også finde en måde at slå ham ihjel på. Det er også første gang, man ser Voldemort i levende live og et fantastisk øjeblik, da Harry bringer Cedrics lig med sig tilbage til Hogwarts. Det viser, hvor meget kærlighed han har til alle omkring ham. – Cecilie
Nr. 2: Alle løfter deres tryllestave efter Dumbledores død (Harry Potter 6)
Denne tavse gerning, som blot udtrykker, at ord ikke er tilstrækkeligt ved sådan en dybt tragisk begivenhed. Lyset fra stavene, håbet og fællesskabet imens man mindes den mand, der var lyset, og som nu ikke er der længere til at våge over alle. – Amanda
Nr. 1: Dobbys død (Harry Potter 7 - del 1)
Dobby har været alt for lidt med i filmene, og det slutter filmen rigtigt trist og tomt, at han dør. Harry Potter-historien gør et eller andet ved mig, og jeg syntes simpelthen, det er det smukkeste, der er blevet lavet. Det er fuldstændigt respekt til de mennesker, som har lagt sit liv og sjæl til dette, og jeg glæder mig uendeligt til at se, hvordan de får lavet den sidste del. – Anne-Sophie