De første anmeldelser af 'Harry Potter 7 - del 2'

De internationale medier er begejstrede
Voldemort er vist aldrig tilfreds med anmeldelserne
(© SF-Film)

Harry Potter og Dødsregalierne – del 2 blev i går vist for de første publikummer verden over, og de første anmeldelser er netop kommet.

Der er bred enighed blandt anmelderne: Harry Potter-sagaen afsluttes med manér!

Udvalgte mediers anmeldelser:

Hollywood Reporter:
”En fremragende afslutning… En tilfredsstillende konklusion, der fuldt ud retfærdiggør beslutningen om at splitte sidste bog i to. Dette er en spændende og mildest talt massivt begivenhedsrig finale, der vil gribe og please alle fans. Et sikkert kommercielt og storslået farvel”.

The Guardian:
”Sensationel, tilfredsstillende, surrealistisk og et eksplosivt sidste kapitel, der bringer magien tilbage i Harry Potter-franchisen”. 

Total Film:
”Instruktør David Yates sørger for, at serien ender med et brag. Finaler bliver ikke meget større end dette”.

Branchemagasinet Variety tog også flot imod filmen med fremhæver dog, at 'Del 2' er lidt forhastet: 
”‘Harry Potter og Dødsregalierne - del 2’ bruser fremad med stor hast, er et superb skue og en kraftfuld film, der overvælder følelsesmæssigt. Men filmens hastige afslutning synes at være bukket under for publikums forventninger. Tårer vil blive fældet, når fans siger farvel til Hogwarts, men kartarsis forbliver lige uden for rækkevidde”.

Harry Potter og Dødsregalierne – del 2 har premiere den 13. juli.