Den ildevarslende titel på 'The Conjuring 4' er afsløret: Er det slutningen på det hele?

I 2013 blæste den første The Conjuring (Nattens dæmoner) alverdens biografgængere omkuld.
Gyseren blev en kæmpe succes, og nu 9 film og 10 år senere er franchisen, der også tæller Annabelle- og The Nun-filmene, ved at nå til vejs ende. Det tyder det i hvert fald på.
'The Conjuring 4' er på vej, og skaberen bag filmserien, James Wan, har tidligere indikeret, at det snart er på tide at tage afsked med det paranormale efterforsker-par Ed og Lorraine Warren.
LÆS OGSÅ: Den oprindelige dæmon i 'The Conjuring 2' vil give dig mareridt: Se den her
Nu har den 4. film så fået en officiel titel: The Conjuring: Last Rites, hvilket kan henvise til slutningen på filmfranchisen, i hvert fald for de to hovedkarakterer, som satte det hele i gang.
"De sidste ritualer" tyder i hvert fald på, at vi er nået til ja... det sidste.
Vi ved endnu ikke, hvad handlingen i filmen bliver, og Patrick Wilson eller Vera Farmiga er ej heller officielt bekræftet til at vende til i de to hovedroller. Men vi forventer, at det er tilfældet.
Det forlyder, at 'The Conjuring: Last Rites' forfattes af David Leslie Johnson-McGoldrick, der også har skrevet The Conjuring 2 og The Conjuring 3: The Devil Made Me Do It. James Want og Peter Safran er tilbage som producere.
LÆS OGSÅ: Alle film i The Conjuring-universet rangeret fra værst til bedst
'The Conjuring 4' vil være den 10. film i franchisen, der senere på året udvides med The Nun 2, som står til at få biografpremiere den 7. september.
Meget tyder dog på, at The Conjuring-universet vil fortsætte på den lille skærm. Tidligere på måneden kom det nemlig frem, at man arbejder på en Conjuring-serie til HBO Max. Vi ved dog endnu ikke, hvad og hvem den skal handle om.
'The Conjuring: Last Rites' har endnu ikke en premieredato.