Den lyserøde panters far er død

Instruktøren Blake Edwards dør i en alder af 88
Blake Edwards i intruktørstolen
(© Photofest)

Manuskriptforforfatteren, produceren og instruktøren Blake Edwards er nok bedst kendt for sine lyserøde panter-film sammen med Peter Sellers.

William Blake Crump, som han er døbt, bliver født den 22. juli 1926 i Tulsa, Oklahoma. Hans far er teater-instruktør og bedstefaderen stumfilm-instruktør.

Midt i 1950erne begynder Edwards at instruere spillefilm, og rammer sin første guldmine med filmen 'U-båden der rødmede' med Cary Grant og Tony Curtis i 1959. To år senere sidder Blake Edwards i instruktørstolen til klassikeren 'Pigen Holly' med Audrey Hepburn i hovedrollen.

I 1963 kommer ’Den lyserøde panter’, som bliver den første ud af fem ikoniske komedier med Peter Sellers i rollen som politiinspektør Jacques Clouseau. Edwards laver yderligere tre film om den lyserøde panter efter Sellers død i 1980.

Blake Edwards møder hustruen Julie Andrews i slutningen af 1960erne mens de begge er på toppen af deres karriere. Andrews har stor succes med sin rolle som den syngende nonne i 'Sound of Music' (1965) og Edwards med 'The Great Race' (1965).

Edwards og Andrews laver herefter adskillige projekter sammen. Deres krigsdrama 'Darling Lili' (1970) bliver ikke nogen større succes, og resulterede også i en depression fra Edwards side. I 1981 laver de satire serien S.O.B. sammen, hvori Julie Andrews viser bryster. De rammer plet i 1982 med musicalen ’Victor/Victoria’ hvor Julie Andrews spiller både mand og kvinde. De får sammen en nominering til en Oscar for bedste manuskript for filmen.

Gennem 80erne og 90erne laver Edwards flere komedier, bl.a. 'En kone for meget' (1986), 'En hot date' (1988) 'Hjælp jeg er en kvinde' (1993) og 'That’s Life' (1986), en selvbiografisk film med Jack Lemmon og Julie Andrews i hovedrollerne.

Blake Edwards dør den 15. december som 88-årig ved komplikationer i forbindelse med en lungebetændelse. Julie Andrews er ved hans side da han går bort.