Det herrens Blockbuster-år 2017

Hollywood opruster
Billede
(© Pacific Rim/Warner Bros.)

Vi er kun lige begyndt på det potentielt største Blockbuster-år i nyere tid, men allerede nu tegner der sig et billede af en værdig konkurrent i form af 2017.

Og det er ikke fordi, 2016 ligner et svagt år.

Tværtimod er en række store Hollywood-produktioner planlagt til næste år, men den seneste annoncering fra Disney understreger, hvor massivt udbuddet er året senere.

Disney lancerer bl.a. Moana, Thor 3, Guardians of the Galaxy 2, Star Wars VIII, Toy Story 4, Pirates of the Caribbean 5 og en ny Pixar-film i 2017. De sidste fem film er alle kandidater til at ende blandt årets største på verdensplan.

En anden film, som måske kan lokke en håndfuld i biografen, er Avatar 2, der deler markedet med titler som Kong: Skull Island, Pacific Rim 2, Planet of the Apes 3, endnu en Terminator-film samt familiefilmene Despicable Me 3 og 'The Lego Batman Movie'.

Holdopstillingen byder desuden på mange flere superhelte.

Justice League, Wonder Woman, Fantastic Four 2, Wolverine 3 og en genstart af Spider-Man er alle planlagt til premiere i 2017.

Er det for meget af det gode - eller er det ganske enkelt fantastisk?