'Druk' vandt alle de store europæiske Oscars! Se Vinterbergs og Mikkelsens rørende taler
800.000 danskere ved det allerede: Druk kommer til at gå hele vejen til Oscar-podiet!
Men skulle man have været i tvivl, blev Thomas Vinterbergs film sent i går aftes hyldet i en sådan grad, at nu er det utvivlsomt.
Den 33. omgang European Film Awards blev nemlig afholdt, og her gik alle de store europæiske Oscars til 'Druk'.
Vinterberg vandt for bedste instruktør og manus, mens Mads Mikkelsen vandt for bedste europæiske skuespiller og selve filmen vandt årets bedste europæiske film.
Talerne, som blev leveret digitalt, var selvsagt fulde af glæde og lidt alkohol. Men den tragiske baggrundshistorie for filmen dukkede op flere gange og gav både Vinterbergs og Mikkelsens takketaler et smukt og rørende udtryk.
Kæmpe tillykke til hele holdet bag 'Druk'!