'Dune' for dummies: Din guide til det komplekse science fiction-univers
Om en uge er der dansk biografpremiere på filmatiseringen af Frank Herberts monumentale science fiction-roman Dune. Billetsalget er i fuld gang her på kino.dk, og filmen er pt. efterårets mest ventede blandt brugerne på sitet.
Men hvad er 'Dune' egentlig for en størrelse? Vi giver en spoilerfri introduktion til det komplekse univers, så du er klædt på til filmpremieren.
'Dune' af Frank Herbert
Romanen bag filmen blev udsendt i 1965, hvor den blev hædret med både en Hugo Award og en Nebula Award for bedste science fiction-roman. Bogen er ofte blevet kaldt den bedst sælgende science fiction-roman nogensinde, og den er på den måde for sci-fi-genren, hvad Tolkiens 'Ringenes Herre' er for fantasy.
'Dune' blev oversat til 'Klit' på dansk, hvor Niels Søndergaards oversættelse har været hyldet.
Forfatteren Frank Herbert havde flere interesseområder, der tydeligt smittede af på bogens temaer. Mest signifikant er hans fascination af ørkener, hvor især området i Florence, Oregon var en tydelig inspirationskilde.
Samtidig var han interesseret i middelalderen, i arabisk kultur, superhelte og euforiserende stoffer, som alle kom til at spille en rolle i fortællingen. Det kommer ikke mindst til udtryk i de mange vanskelige fantasy-ord, der ofte har en arabisk klang samt i de overnaturlige temaer, der hersker i Dune-mytologien.
Verdenen blev så omfattende, at bogen måtte inkludere et udførligt Appendiks - et nødvendigt opslagsværk for førstegangslæseren, der kæmper med at sætte sig ind i den fremmede fremtidsvision.
Alt i alt brugte Herbert seks år på at researche og skrive romanen, hvilket var markant mere, end hvad bøger i den genre normalt har taget på det tidspunkt. Resultatet var storslået og har sat sit varige præg på kulturhistorien samt inspireret alt fra Star Wars til gyserfilmen Tremors.
Herbert fulgte selv succesen op med fem efterfølgere, bl.a. 'Dune Messiah' i 1970 og 'Children of Dune' seks år senere.
Handlingen i 'Dune'
Dune formår ligesom 'Ringenes Herre' og 'Game of Thrones' at bygge en levende verden, der med adskillige beskrivelser og historik føles lige så ægte, som den, vi lever i. Det være sig i de detaljerede omtaler af flora og fauna på ørkenplaneten Arrakis, forholdene mellem de adelige ”huse”, opbygningen af fremmede sprog eller de mange teknologiske dimser, der anvendes.
Fortællingen centrerer sig om Paul Atreides, en ung mand med helt særlige egenskaber. Han er søn af hertug Leto Atreides og konkubinen Jessica. Sidstnævnte er en del af det magtfulde Bene Gesserit, en religiøs orden bestående udelukkende af kvinder med overnaturlige evner.
Atreides får af Kejseren Shaddam Corrino II foræret ørkenplaneten Arrakis (alias: Dune), et barskt sted med en kampduelig lokalbefolkning, men som samtidig er det eneste sted i universet, hvor det særlige krydderi melange findes. Men Atreides-familien bliver forrådt og angrebet af den konkurrerende klan Harkonnen, der ligesom kejseren frygter hertugens stigende popularitet og militære styrke.
Paul og Jessica flygter og må klare sig sammen med den lokale Arrakis-befolkning (de såkaldte Frimenere) mod sandstorme, enorme orme og Harkonnens brutale tropper.
Filmversioner
Før Peter Jackson lykkedes med at bringe Ringenes Herre til det store lærred med filmene fra 2001-03, var Tolkiens trilogi blevet kaldt umulig at filmatisere. Det samme prædikat har 'Dune', og alle, der har forsøgt, har indtil videre fejlet.
Avantgardeinstruktøren Alejandro Jodorowsky prøvede at stable en storfilm på benene i 1970erne, hvor den chilenske filmskaber ville bruge hele 14 timer på at bringe Herberts verden til live. Projektet, der er gået over i historien som et af de største skrinlagte af sin slags, bliver skildret i dokumentarfilmen 'Jodorowsky's Dune' fra 2003.
Det lykkedes til gengæld David Lynch at filmatisere Dune i 1984, men filmen blev kritiseret af anmelderne og overset af publikum. Fiaskoen betød, at der skulle gå adskillige år, før Herberts roman igen blev forsøgt filmatiseret, denne gang i en miniserie fra 2000, der blev fulgt op af 'Children of Dune' i 2003.
Heller ikke denne gang var resultatet prangende, og man fik vitterligt fornemmelsen af, at en god filmatisering aldrig ville lykkes.
Den nye film
Ind kommer den canadiske instruktør Denis Villeneuve. Han havde allerede skabt ambitiøs, progressiv sci-fi i Arrival og Blade Runner 2049, hvor sidstnævnte især gav troen på noget stort for hans Dune-projekt.
At lave en vellykket efterfølger til en af genrens største værker, nemlig Ridley Scotts banebrydende Blade Runner fra 1982, virkede næsten utopisk, men Villeneuve overgik alle forventninger med filmen, som nogle mener er endnu bedre end sin forgænger.
Forventninger har der således også været nok af til hans version af 'Dune', der har nogle af tidens hotteste navne på rollelisten, bl.a. Timohée Chalamet som Paul, Rebecca Ferguson som Jessica og Oscar Isaac som hertugen Leto.
Dune havde, efter udskydelse pga. Corona-nedlukning af biografer verden over, endelig premiere på filmfestivalen i Venedig i år og især Empire, Screen Daily og danske Soundvenue var fulde af begejstring over filmen.
Nu mangler vi bare, at Warner Bros. giver grønt lys til den planlagte efterfølger, der skildrer det videre forløb i bogen. Dune har nemlig aldrig været tænkt som en enkeltstående film, så vi krydser fingre for, at den går så godt i biograferne, at filmselskabet vil finansiere HELE værket.
