Dwayne Johnson i Baywatch-filmen
Paramount har længe planlagt en film over tv’s hitserie 'Baywatch' (1989-2001) - nu har filmen fået instruktører og en mandlig hovedrolle. Dette afslører The Hollywood Reporter.
Dwayne "The Rock" Johnson er tilknyttet projektet, som efter alt at dømme bliver større, vildere og mere pumpet end sit forlæg.
Instruktør-duoen Sean Anders og John Morris (De satans chefer 2) skal sørge for, at filmversionen bliver ligeså vellykket som 21 Jump Street-filmen, der også var baseret på en 90er-serie. Vi kan samtidig formode, at en moderne Baywatch bliver en komedie med action-elementer - en genre som The Rock har erfaring med.
Det er alt, vi ved om den kommende 'Baywatch'. Vi tør dog godt love, at filmen vil indeholde minimum en slow motion-løbescener, hvor en badedragt udfordres af en yppig barm i fuld galop samt en cameo til David Hasselhoff.
Se redaktionens bud på de nye Baywatch-skuespillere.