Efter omdiskuteret foto af Harrison Ford: Nu afsløres sandheden bag

Et Marvel-røgslør? Eller er det mon den sjove sandhed?
Harrison Ford i 'Indiana Jones and the Dial of Destiny'
(© 'Indiana Jones and the Dial of Destiny' / Disney)

I sidste måned delte stjernen Anthony Mackie et foto fra optagelserne af den kommende Marvel-film Captain America: Brave New World, hvor man kunne se ham sammen med Harrison Ford

Se billedet nederst i artiklen.

Vi vidste allerede, at Harrison Ford skulle være med i den næste Captain America-film, hvor Mackies karakter Sam Wilson overtager titelrollen.

Ford indtager rollen som general Thaddeus 'Thunderbolt' Ross, der i foregående MCU-film har været spillet af den nu afdøde William Hurt.

Rygterne har længe sviret om, at Fords portrættering af Thaddeus i den nye film skulle udvikle sig til at blive The Red Hulk - særligt én ting på billedet var brænde på rygte-bålet:

Nemlig Harrison Fords bukser!

Bukserne var revet i stykker, hvilket fik mange til at tro, at det var et tegn på, at Harrison Ford netop transformerer sig til den røde kæmpe.

Nu er Anthony Mackie så kommet op med en, lad os sige, interessant forklaring på, hvorfor Ford havde præcis disse bukser på:

- Harrison og jeg går langt tilbage. Mange mennesker ved ikke det her. Det er anden gang, vi arbejder sammen på en film. Mackie uddyber:

LÆS OGSÅ: Harrison Ford overraskes af tidligere Indiana Jones-barnestjerne

- Han kom ned til Atlanta, og de havde mistet hans bagage, så jeg gav ham et par bukser, men det var mine arbejdsbukser fra når jeg arbejder i haven, forklarer Marvel-skuespilleren og fortsætter:

- Harrison er en ældre, småsur mand, så han sagde bare: "Anthony, giv mig bare de forbandede bukser". Og jeg tænkte, "I orden". Så det er alt, det er. Han havde bare brug for nogle bukser, afslutter Mackie til ComicBook.com.

Det lyder lidt som en ret dårligt, men sjov og konstrueret dækhistorie for at skjule, at en uheldig detalje slap ud gennem Marvels ellers så tykke og hemmelighedsfulde mure.

Om historien er sand eller om Harrison Ford faktisk bliver Red Hulk i 'Captain America: Brave New World' finder vi ud af den 2. maj 2024, hvor filmen har biografpremiere. 

Harrison Ford & Anthony Mackie i 'Captain America: Brave New World'
(© 'Captain America: Brave New World' / Marvel Studios)

Anbefalet til dig