Efter stor succes: Derfor har Harry Potter-stjerne ikke lavet film i 5 år

Den britiske skuespiller Emma Watson har ganske vist en lang række film på CV'et, men hun er vel nok mest kendt for sin gennembrudsrolle som Hermione Granger i Harry Potter-filmserien, der startede i 2001.
Efterfølgende har hun bl.a. haft stor succes i rollen som Belle i live-action-filmen Beauty and the Beast fra 2017.
De seneste fem år har skuespilleren dog ikke stået foran kameraet eller deltaget i andre skuespilrelaterede projekter. Hendes seneste film var dramaet Little Women, der trods sin premiere i 2019 blev indspillet i 2018.
I et nyt interview med Financial Times afslører den 33-årige stjerne, hvorfor hun har valgt at holde en pause fra skuespillet:
- Jeg var ikke rigtig glad, hvis jeg skal være ærlig. Jeg tror, jeg følte mig fanget, forklarer hun og uddyber:
LÆS OGSÅ: Marvel-stjerne var tæt på at spille Snape i Harry Potter
- Det, som jeg fandt meget svært var, at jeg skulle sælge noget, som jeg ikke havde meget kontrol over [...] Det var meget svært at være ansigtet og talsmanden for ting, hvor jeg ikke blev involveret i processen, forklarer hun og fortsætter:
- At stå på mål for en film, hvor alle journalister kan spørge "Hvordan er det her i overenstemmelse med dine egne synspunkter? Det var meget svært at være ansigtet udadtil og talspersonen for ting, hvor jeg ikke var involveret i processen.
LÆS OGSÅ: Nyt spil vil opfylde et stort ønske fra Harry Potter-fans
I sin pause fra skuespillet har Emma Watson bl.a. skrevet og instrueret en reklamekampagne for Prada, mens hun også er blevet tilbudt at instruere en musikvideo for en kendt kunstner.
Stjernen er dog ikke i tvivl om, at hun vender tilbage til det store lærred:
- Ja, helt sikkert. Jeg er fint tilfreds med at sidde og vente på den næste rigtige ting. Jeg elsker, hvad jeg laver [...] Og jeg vil bare ikke skifte om til robottilstand længere. Giver det mening? Afslutter Emma Watson.