Emma Watson gider ikke sexfilm

Weekenden var fuld af rygter om, at Emma Watson havde sagt nej tak til Kenneth Branaghs Askepot-film, fordi hun skulle spille Anastasia i den kommende filmatisering af 'Fifty Shades of Grey'.
E.L. James’ romanserie, der handler om en ung piges sadomasochistiske forhold til en ældre millionær, er intet mindre end en bogsensation og har i England solgt mere end J.K. Rowlings troldmands-saga.
Harry Potter-stjernen meldte i går endeligt ud, at hun bestemt ikke skal spille den frække rolle:
- Hvem her tror virkelig på, at jeg ville lave 'Fifty Shades Of Grey' som en film? Helt seriøst. Virkeligt. I virkeligheden!, skriver den 22-årige skuespillerinde på sin Twitter-konto (se forneden).
Watson afslørede samtidig i et interview, at hun hverken har læst bøgerne eller modtaget et manuskript, og at det var det samme dengang, hun blev udpeget til at spille Lisbeth Salander i The Girl With the Dragon Tattoo, uden så meget som at have modtaget en telefonopringning fra producenterne.
Tidligere er både Mila Kunis og Kristen Stewart blevet rygtet til at skulle spille Anastasia, men ingen er officielt ombord endnu.
Emma Watson er til september aktuel i de danske biografer i Sofia Coppolas The Bling Ring.
Who here actually thinks I would do 50 Shades of Grey as a movie? Like really. For real. In real life.
— Emma Watson (@EmWatson) March 17, 2013