En vred Denzel Washington deler blodige øretæver ud

Brutalt klip fra action-thrilleren The Equalizer 2
Billede
(© UIP)

Denzel Washington vender tilbage i rollen som den farlige og stilfærdige Robert McCall i action-thrilleren The Equalizer 2, der har dansk biografpremiere den 16. august.

McCall er også denne gang en mand med en så høj retfærdighedssans, at han af og til vælger at hjælpe uskyldige, der enten bliver tævet, udnyttet eller undertrykt på den ene eller anden måde.

Hævneren McCalls livsfarlige fortid begynder dog at hale ind på ham i denne opfølger. Han får derfor brug for alle sine evner for at overleve, da han her står overfor en gruppe snigmordere, der ikke standser før, de har elimineret ham én gang for alle.

’The Equalizer 2’ åbnede som nummer 1 i USA - og der er nu landet et nyt og blodigt klip fra filmen. Her ser man en livsfarlig McCall bane sig brutal vej til en gruppe gangstere ved hjælp af bl.a. sine hårde nævner samt intet mindre end en skarpladt pistol i hver hånd.

‘The Equalizer 2’ har biografpremiere den 16. august.