Endnu en Grey til 'Fifty Shades'

Luke Grimes skal spille Elliot
Billede
(© Downstream Productions)

I sidste uge blev det bekræftet, at Jamie Dornan skal spille rollen som mangemillionæren Christian Grey, der indleder et grænsesøgende, seksuelt forhold til studinen Anastasia (Dakota Johnson).

Nu er Christians bror Elliot fundet, og han skal spilles af amerikaneren Luke Grimes, der havde en rolle overfor Liam Neeson i Taken 2.

I bogen bag filmen, skrevet af E.L. James, begynder Anastasias bedste veninde og bofælle, Kate, at flirte med Elliot.

Som sidebemærkning skal det nævnes, at Jennifer Ehle (Zero Dark Thirty) er blevet bekræftet til rollen som Anastasias mor, Carla.

Fifty Shades of Grey får premiere den 31. juli 2014.