Er dette den bedste Al Pacino-parodi?

Steve Coogan og Rob Brydon i klip fra The Trip to Italy
Billede

Hvis man har set The Trip, så ved man, at Steve Coogan og Rob Brydon er eksemplariske til at efterligne og parodiere andre skuespillere. I klippet fra efterfølgeren, 'The Trip to Italy', er det Al Pacino, det går ud over.

Scenen udspiller sig på en italiensk restaurant (ja, en af dem, der rent faktisk ligger i Italien), og vi kommer ind i en af de morsomme samtaler, som gjorde etteren til en fornøjelse.

I 'The Trip to Italy' tager de to venner, konkurrenter og madanmeldere til Italien for at besøge forskellige restauranter. Undervejs bliver det naturligvis til en masse dialogudveksling, turistattraktioner og møder med det modsatte køn.

The Trip to Italy er aktuel i biografen.