Esben Smed, Fenar samt Ditte og Louise varmer op til Isbjørnen-priserne 2020

Akavede situationer med Mikael Bertelsen
Billede
(© Nordisk Film)

I morgen uddeler Nordisk Film Fonden for fjerde år i træk tre hæderspriser ved prisuddelingen, ISBJØRNEN.

Begivenheden finder sted ude på Nordisk Film, men grundet Corona er eventet hovedsageligt online. 

Værten bliver Mikael Bertelsen, der skal præsentere priserne; Ove Sprogøe Prisen, Erik Ballings Rejselegat og Nordisk Film Prisen.

Alle er priser, der hylder nyt som garvet talent, som har været med til at løfte dansk film, enten bag kameraet eller foran kameraet det gængse år.

I den anledning har Nordisk Film udsendt en række opvarmnings-videoer, hvor Bertelsen mødes med de tidligere vindere, Esben Smed (Ove Sprogøe-prisen), Ditte Hansen og Louise Mieritz (Erik Ballings Rejselegat) og Fenar Ahmad (Nordisk Film Prisen).
 
I morgen offentliggøres prismodtagerne til ISBJØRNEN kl. 16.00. Vi deler videoen her, så I kan se med live.