Flyskræk?
Masser af film foregår på et fly, og der er som regel tale om katastrofefilm, komedier eller actionfilm, hvor en skingrende psykopat stormer op og ned af midtergangen.
Fly-gysere er til gengæld et næsten uopdyrket område, og det har gyseren ’7500’ tænkt sig at gøre noget ved. Filmen handler i al fald om et passagerfly, som udsættes for en overnaturlig kraft i 10.000 meters højde.
Semi-kendte navne som Amy Smart (Crank), Jamie Chung (Sucker Punch) og Leslie Bibb (Zookeeper) dominerer rollelisten, og gyseren er instrueret af Takashi Shimizu, der i 2002 brød igennem med Ju-on: The Grudge, som han senere genindspillede i Hollywood med Sarah Michelle Gellar i hovedrollen.
’7500’ er ikke planlagt til dansk biografpremiere på nuværende tidspunkt, men burde det være anderledes?
Se traileren og døm selv.