Første billede fra 'Captain America 2'
Optagelserne er i gang!

I anledning af, at optagelserne til 'Captain America 2: The Return of the First Avenger' netop er gået i gang, har Disney Pictures udsendt det første billede fra filmen.
Selvom der er tale om et slags bag kameraet-billede af den blåklædte, skjold-bærende superhelt, ligner det faktisk mere et promo-billede i sit stilistiske udtryk.
Chris Evans spiller igen titelpersonen, mens to prominente skuespillere tilslutter sig rollelisten: Robert Redford som agenten Alexander Pierce og Anthony Mackie som Sam Wilson (alias The Falcon).
Captain America 2: The Return of the First Avenger får premiere den 3. april 2014.