Første billeder fra 'En kongelig affære'

Storfilmen om Caroline Mathilde og hendes forhold til livlægen Johann Struensee har længe været i støbeskeen.
Nu er de første billeder fra produktionen af 'En kongelig affære' klar.
De viser de to hovedrolleindehavere Mads Mikkelsen og Alicia Vikander samt et billede bag kameraet af Mikkelsen og filmens instruktør Nikolaj Arcel (Sandheden om mænd).
Mads Mikkelsen kender de fleste herhjemme for sine roller i Efter brylluppet, James Bond-filmen Casino Royale og eventyret Clash of the Titans.
Alicia Vikander er derimod et ubeskrevet blad. Den svenske skuespillerinde blev Shooting Star på Berlin i år, og hun står over for et gennembrud i den amerikanske film 'The Seventh Son' med Jeff Bridges og Julianne Moore.
En kongelig affære får premiere den 29. marts 2012.

Mads Mikkelsen spiller Johann Stuensee i filmen

De to hovderoller i 'Dronningen og livlægen'

Bag kameraet på filmen: Nikolaj Arcel (tv.) instruerer Mads Mikkelsen