Første plakat til 'The Wolverine'

Det tegner rigtig godt for den nye film om Wolverine, der får premiere næste år. Filmen tager udgangspunkt i en af de bedste historier om superhelten, nemlig Chris Claremont og Frank Millers mini-serie fra 1982.
Billederne, vi tidligere har vist, har desuden været rigtig flotte, og nu følger den første plakat.
Plakaten er inspireret af klassisk, japansk kunst og viser Wolverine i en ikonisk stilling. Som vi kan se på det nederste billede, fra den knap så vellykkede X-Men Origins: Wolverine, er helten kendt for denne positur, men på den nye plakat får den et nyt udtryk.
Hugh Jackman, der både producerer og spiller titelkarakteren i 'The Wolverine', erkender over for Empire, at netop den første Wolverine-film ikke levede op til fansenes forventninger.
I den nye film vil plottet tage udgangspunkt i en mere realistisk verden, hvor Wolverine drager til Japan, efter hans venner fra X-Men enten er døde eller på anden vis forsvundet ud af hans liv. Det bliver derved en mere ensom helt, end vi tidligere har set på film, men som svarer godt til tegneseriens version af mutanten.
The Wolverine får premiere den 25. juli.

X-Men Origins: Wolverine