Første smugkig: Trine Dyrholm er selveste Dronning Margrete den Første!
(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og Tillad alle cookies)
Hun er allerede dronningen af dansk film, men nu kan Trine Dyrholm også snart opleves som en af de største danske kvindelige ikoner, nemlig Margrete den Første.
Titelrollen finder sted i Charlotte Sielings historiske drama, Margrete den Første, om kongerigets første kvindelige regent. Og nu kan vi tage et nærmere kig på storfilmen via den første korte teaser-trailer samt plakat.
Handlingen finder sted i 1402, hvor Margrete står i spidsen for det nye nordiske storrige, Kalmarunionen. Dronnningen har samlet Danmark, Norge og Sverige i en fredelig sammenslutning, og gennem sin adoptivsøn, Kong Erik, styrer hun egenhændigt.
Men som vi kender det fra 'Game of Thrones', En kongelig affære og Elizabeth er tronen et ensomt og farligt sæde, og snart er Margretes position truet af konspirationer og magtkampe, som bl.a. kan ødelægge hendes planer om en livsvigtig alliance med England.
Denne gang bliver det dog ubehageligt personligt for dronningen, og hun sættes i et umuligt dilemma.
Margrete den Første får premiere den 23. september.