Første trailer: Boss Baby er tilbage!
(Kan du ikke se videoen herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)
Familiefilmen Boss Baby 2: Det blir' i familien har fået sin første trailer.
Fortsættelsen til animations-successen Boss Baby handler selvfølgelig atter om forretningsorienterede babyer, men plottet er mere komplekst end det.
Hold tungen lige i munden: Nu vil ordet "baby" blive nævnt mange gange!
To'eren følger igen de to brødre fra originalen, der nu er voksne og er gledet fra hinanden. Ted er selvsagt blevet en sygt rig forretningsmand, mens hans storebror Tim med de blødere værdier selv er blevet far til en baby-pige.
Da Tims baby-datter viser sig at være endnu en Boss Baby, bliver de alle tre involveret i en større konspiration om onde babyer inklusiv en hær af ninja babyer.
SÅ derfor skal Tim og Ted selvfølgelig igen forvandles til babyer, så de kan standse baby-ondskaben - som babyer - sammen med den nye lillesøster boss baby.