Første trailer: Jason Statham er på hævntogt i Guy Ritchies nye kupfilm
Programmet står på hæsblæsende action når Jason Statham og instruktør Guy Ritchie slår sig sammen i den første trailer til kupfilmen Wrath of Man.
Action-thrilleren handler om den kolde og mystiske karakter H, der arbejder for et firma, som har ansvaret for at flytte millioner af dollars rundt i Los Angeles hver uge. Men udover jobbet søger H også hævn over mændene, der står bag hans søns død.
Filmen er baseret på den franske film 'Le Convoyeur' fra 2004 og har fået amerikansk premieredato den 7. maj, mens den afventer dato for dansk udgivelse.
Jason Statham, der er kendt fra andre hurtigkørende actionfilm som The Transporter og Fast & Furious 7, spiller her overfor bl.a. Josh Hartnett and Scott Eastwood, mens også musiker Post Malone står på rollelisten.
'Wrath of Man' instrueres af Guy Ritchie, der også især er kendt fra action-genren med film som Snatch, Spionen fra U.N.C.L.E. og senest The Gentlemen.
'Wrath of Man' får premiere den 12. maj.