Første trailer: Legendarisk gyserfilm får grufuld og blodig fortsættelse

Dæmonbesættelserne genoptages i 'The Exorcist: Believer'
The Exorcist: Believer
(© The Exorcist: Believer / UIP)

Det er næsten 50 år siden, at en af filmhistoriens mest ikoniske gyserfilm chokerede publikum verden over. Her taler vi selvfølgelig om Eksorcisten, der stadig står som en af de største klassikere indenfor genren.

Gyserfans kan se frem til et nyt kapitel i gyser-franchisen, da The Exorcist: Believer snart rammer biografen - og nu er den første trailer blevet offentliggjort. Se traileren nederst.

Filmen handler om de to veninder Angela og Katherine, der forsvinder tre dage uden senere at kunne huske, hvad der skete med dem.

Nu sættes Angelas far på en desperat søgen efter hjælp, da en rædselsfuld ondskab har besat pigerne.

Læs også: Se de første møgklamme plakater til den nye 'The Exorcist'

Faren opsøger derfor den eneste, der har været vidne til noget lignende før - nemlig Chris MacNeil, Ellen Burstyns karakter fra den første film.

Udover 90-årige Burstyn er også Linda Blair tilbage som den tidligere dæmonbesatte Regan. Rollelisten byder herudover på en række nye navne i universet, bl.a. Leslie Odom Jr. og Ann Dowd

'The Exorcist: Believer' er den første film i en ny trilogi, og bag filmen står David Gordon Green, der bl.a. her kaster sig over endnu en legendarisk gyser-franchise, efter han har stået bag de tre nyeste Halloween-film.

'The Exorcist: Believer' får biografpremiere den 12. oktober.

Anbefalet til dig