Første trailer til Disneys Junglebogen
Disney har som bekendt allerede tidligere filmatiseret Rudyard Kiplings klassiker 'Junglebogen' som tegnefilm i 1967. Nu står Mickey Mouse-selskabet bag en realfilmsudgave, der har fået sin første trailer her til aften.
De fleste havde nok mest glædet sig til at se, hvordan Disney løser opgaven med en virkelig dreng (Neel Sethi) i hovedrollen blandt talende dyr. Det kan du få en forsmag på i traileren foroven.
Hovedpersonen er stadig den forældreløse Mowgli, der bliver fundet og vokser op blandt dyr i den indiske jungle.
Det er naturligvis ikke ufarligt, og selvom han bliver venner bl.a. en bjørn, en panter og en flok ulve, er der også fjender på spil - mest påfaldende den bengalske tiger Shere Khan.
Stemmerne til junglens dyreliv leveres af kendte navne som Scarlett Johansson, Lupita Nyong'o, Idris Elba, Bill Murray, Ben Kingsley og Christopher Walken.