Første trailer til Lone Scherfigs 'The Riot Club'

Når de unge, flotte og rige får magten
Billede
(© Blueprint Pictures)

Lone Scherfig har før imponeret med britiske film som Samme dag næste år og især den Oscar-nominerede An Education. Instruktørens næste anglofile værk hedder 'The Riot Club' (tidligere 'Posh') og her er den første trailer.

Filmen er baseret på Laura Wades anerkendte teaterstykke om en loge for unge, velhavende Oxford-studerende, der går over gevind. Handlingen er inspireret af den virkelige The Bullington Club, der engang havde flere af nutidens britiske politikere som medlemmer.

Traileren lover en tempofyldt og til tider blodig fortælling om magt og begær og kan tilmed blære sig af en interessant rollebesætning med navne som Max Irons (The Host), Sam Claflin (The Hunger Games: Catching Fire), Douglas Booth (Noa) og og Natalie Dormer (Game of Thrones).  

'The Riot Club' er endnu ikke planlagt til dansk biografpremiere, men man kan da håbe...