Første trailer til ny Robin Hood

Taron Egerton viser sine færdigheder med bue og pil
Billede
(© Nordisk Film)

Den første trailer til actionfilmen Robin Hood er landet - og her får vi for første gang en forsmag på den nye mand i hovedrollen, nemlig Taron Egerton fra Kingsman-filmene, der viser sine færdigheder med bue og pil frem.

Med sig har han en perlerække af skuespillere bl.a. Jamie Foxx i rollen som hans tro væbner Lille John, og Ben Mendelsohn er den snu Sherif af Nottingham. Lady Marian spilles af det mere ubeskrevede blad Eve Hewson, mens Mr. Grey alias Jamie Dornan dukker op som et medlem af Robin Hoods Merry Men.

Filmen fortæller på ny historien om den ikoniske, fredløse tyv, der tager fra de rige og giver til de fattige, og som er med til at starte en folke-opstand mod overmagten. Denne gang ser der især ud til at være lagt vægt på actiondelen.

Sidste gang vi oplevede folkene fra Sherwood-skoven var i Ridley Scotts film fra 2010, hvor mesterbueskytten blev portrætteret af Russell Crowe.

Robin Hood får premiere den 29. november.