Forrygende trailer til 'Killing Them Softly'
Årets bedste gangsterfilm?

’Killing Them Softly’ har både en imponerende instruktør (Andrew Dominik), en imponerende rolleliste (Brad Pitt, Ray Liotta, James Gandolfini, Sam Shepard, Richard Jenkins) og nu har filmen tilmed fået en imponerende trailer.
Filmen, der handler om kriminalitet blandt kriminelle, deltog i hovedkonkurrencen på årets filmfestival i Cannes, hvor den dog var alt for underholdende til at komme i nærheden af de tunge priser.
Når den er bedst, er filmen til gengæld en blanding af Goodfellas og Coen-brødrene. Ikke ligefrem det værste man kunne forestille sig.
Killing Them Softly kan ses i biografen fra den 8. november.